Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornet er høstet. Halm består hovedsagentlig af ren cellulose. De første landbrugere i bondestenalder og videre frem gennem broncealderen høstede med segl. Her blev stråene stående tilbage marken.. Men med indførelsen af leen ( formodentlig først i jernalderen ) opstod halm som et restprodukt, da man slår både strå og kerne. Når negene var tærsket, havde man derfor halmen tilbage som et produkt, der kunne bruges som strøelse hos dyrene, og som også fandt brug som tagdækning eller sengefyld. Leen var allerede kendt og brugt af de gamle egyptere. Og brugen af leen som høstredskab holdt sig helt op i sidste århundrede. Jeg har således da jeg var barn - op gennem fyrrene og i begyndelse af halvtresserne - oplevet min fader - der havde et lille husmandsbrug på fire hektar – høste med le. Bag ham gik så min moder og jeg og bandt neg, mens mine mindre søskende slæbte negene sammen og stillede dem mod hinanden , 12 neg ialt. Når kornet så var helt tørt blev det kørt i lade eller sat i stak. Og alt, strå og kerne blev brugt.

Med de moderne høstmaskiners, mejetærskernes, indførelse efter krigen blev stråene efterladt på marken, og hvad tidligere havde forekommet som en vigtig del af høsten blev nu til et omkostningskrævende problem, hvilket igen blev årsag til at landmændene brændte halmen af på markerne. De ukontrollerede halmbrande skabte følgevirkninger, som ikke var acceptable for samfundet. Derfor blev markafbrænding forbudt.

I dag bruges halmen - i store træk - til flere formål:

1. Den kan snittes og nedfældes som jordforbedring, men det kræver, at man tilfører ekstra kvælstof som erstatning for det, som halmen forbruger ved sin omsætning til humus.

2. Den kan presses til baller og bruges som strøelse.

3. Den kan presses, pakkes i plastsække og behandles med ammoniak, så den får øget foderværdi.

4. Den kan presses og bruges som CO2-neutralt brændsel.

5. Den kan omdannes til bioethanol, som erstatning for benzin

6. Den kan også bruges til pairfremstilling og papemballager

7. Den kan bruges som isolationsmaterialer i huse fremfor det asbestosefremkalden glasuld.

Billedet ''Hjælp ! Rullerne kommer'' er vel at betragte, som et fotografisk, surrealistisk produkt, hvor et komplekst budskab er formidlet gennem accentuering af billedets farver, og dets komposition. Surrealismen er en kulturel og kunstnerisk bevægelse, som opstod i begyndelsen af 1920'erne. Hovedskikkelsen var franskmanden André Breton (1896-1966), som i 1924 udgav det første «Manifeste du surréalisme». Surrealismens formål var at trænge igennem den eksisterende virkeligheds skorpe frem til det virkeligt virkelige, det surreelle (overvirkelige).
Surrealisternes langsigtede formål var imidlertid en omformning eller omvæltning af samfundsforholdene, som kunne gøre det muligt ikke blot at digte surrealistisk, male surrealistiske billeder osv., men også med deres værker, at vise frem til et surrealistisk liv, hvor menneskets omfattende erkendelse af det virkelige liv - dets videnskab - bruges i uddviklingen af menneskeværdige samfund og kulturer, fremfor de snævre økonomiske vurderinger af rentabilitet og profitafkast der i dag bestemmer udviklingen.